fbpx

Er du rejseklar?

Udenrigsministeriet har lanceret en ny version af deres app Rejseklar, som er en god makker at have med på ferien. Så har du altid nyttige informationer lige ved hånden.

Hvad kan du bruge Rejseklar til?

Hvis din sommerferie går til udlandet, bør du downloade Udenrigsministeriets nye app Rejseklar. Så bliver du informeret direkte på din mobil, hvis din feriedestination rammes af for eksempel skovbrande, oversvømmelser eller uroligheder. Herunder kan du se, hvad du kan bruge appen til.

Danskerlisten

Du kan tilmelde dig Danskerlisten. Opstår der en alvorlig krise i det land, du befinder dig i, sender Udenrigsministeriet vigtige informationer til dem, der er tilmeldt Danskerlisten. Slår du automatisk tilmelding til, behøver du kun åbne Rejseklar-appen, når du lander. Har du lavet en tastefejl, da du tilmeldte dig Danskerlisten, kan du også redigere din tilmelding gennem appen.

Abonnér på et land

Du kan abonnere på et specifikt land, så du får opdateringer uden at være tilmeldt Danskerlisten for det pågældende land.

Så vil du holde dig opdateret på situationen i landet, inden du tager afsted på ferie, kan du det. Men du kan også holde dig opdateret, hvis dit barn skal afsted på ferie med sine venner.

Gode råd

Får du brug for akut hjælp, kan du finde Udenrigsministeriets gode råd til, hvad du skal gøre. Derudover kan du også let finde kontaktinformationer til alle danske ambassader og konsulater, samt til Borgerservice.

Vejledninger

Skulle du være så uheldig, at du for eksempel får stjålet dit pas, eller bliver syg på ferien, kan du finde Udenrigsministeriets vejledninger til, hvad du skal gøre i den konkrete situation.

Beskedoverblik

I beskedoverblikket kan du genfinde de tidligere beskeder, du har fået fra Udenrigsministeriet via appen. Så er der noget, du er i tvivl om, kan du altid gå tilbage i arkivet og finde beskeden igen.

Download Rejseklar til mobilen

Hvert år hjælper Udenrigsministeriets Borgerservice tusindvis af danskere, som oplever problemer, når de er ude at rejse.

Med Rejseklar-appen på telefonen, finder du blandt andet gode råd, hvis du får behov for akut hjælp på rejsen og Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Bliv ringet op
Skriv til os