Er du blevet syg eller kommet til skade på din rejse?
Er du blevet syg eller kommet til skade på din ferie, skal du kontakte Falck Global Assistance.
Falck har døgnåbent året rundt, så der sidder en medarbejder klar til at hjælpe dig. Derudover sidder der læger klar til at indgå i en dialog med dig og den behandlende læge dér, hvor du befinder dig.
Du ringer til Falck Global Assistance på 70 22 60 90.
Er du kommet hjem og skal anmelde en skade?
Har du fået en skade på din rejseforsikring, skal du anmelde skaden direkte til Falck Global Assistance.
Klik på linket herunder for at komme til Falcks online skadesanmeldelse.
Certifikat med COVID-19
Flere lande forlanger et certifikat, der viser at man som rejsende er dækket mod COVID-19.
Det er en god idé at få certifikatet tilsendt inden du rejser, da du kan blive bedt om at fremvise det fra de lokale myndigheder.
Vi sender certifikatet til dig. Læs her hvordan
Tag trygt ud i verden med en god rejseforsikring
Vores rejseforsikring tager over hvor det offentlige slipper. Med forsikringen får du dækning på rimelige og nødvendige behandlingsudgifter ved akut sygdom og tilskadekomst, hjemtransport ved sygdom og dødsfald - og så har du adgang til vores alarmcentral 24 timer i døgnet.
Hele husstanden
Dækker hele husstanden, uanset hvor og hvornår I rejser.
60 dages dækning
Dækker ferier helt op til 60 dage. God tur!
Ingen selvrisiko
Du betaler ingen selvrisiko ved en skade.
Dækning
|
Standard
|
Tilvalg
|
---|---|---|
Bagageforsinkelse | ||
Dødsfald | ||
Erstatningsbil | ||
Evakuering | ||
Ferieboligsikring | ||
Feriekompensation | ||
Forsinket fremmøde | ||
Hjemkaldelse | ||
Hjemtransport | ||
Hjemtransport af egen bil | ||
Hospitalsindlæggelse | ||
Lægebehandling | ||
Selvrisiko ved lejebil | ||
Skadestuebesøg | ||
Sygdom/tilskadekomst | ||
Tilkaldelse/sygeledsagelse | ||
Afbestilling | ||
Udvidelse af antal rejsedage op til 120 dage | ||
Udvidelse af sum på afbestilling op til 110.000 kr. |
Information og fakta
Download vores faktaark og få overblik over de vigtigste detaljer.
Her hos Thisted Forsikring ved vi at forsikringer kan være en kompleks størrelse. Derfor har vi valgt at samle al relevant information i det vi kalder faktaark. I disse kan du hurtigt få relevant information relateret til netop dig. Skulle du have spørgsmål, så står vi naturligvis altid klar til at tale med dig på telefon 96 19 45 00.
Faktaark Rejseforsikring
Bliv klogere på detaljerne
Forsikringens betingelser er de regler der gælder for din forsikring og dens dækninger. Du bør læse dem inden du vælger forsikring og eventuelle tilvalgsdækninger.
Betingelserne udgøres af vores fællesbetingelser og betingelser for rejseforsikring . Her kan du se de nyeste udgaver.
Hvis du er kunde hos os allerede, kan du se dine forsikringer og de betingelser der gælder for dig, på Min side.
Alle forsikringsselskaber laver produktinformationsark efter europæiske standarder. Det gør det let for dig at sammenligne på tværs.
Ansvarsbevis ved skiferie i Italien
Som skiturist i Italien skal du have et bevis på at du har ansvarsforsikring. Reglen trådte i kraft den 1. januar 2022. Du får beviset ved at skrive til os på rejse@thistedforsikring.dk med følgende oplysninger:
● Policenummer på din FamiliePlus-forsikring
● Navne og fødselsdatoer på de rejsende
● Perioden for rejsen
Herefter vil du modtage certifikatet i en e-mail fra os.
Fordele ved vores rejseforsikring
Rejseforsikringer dækker ret ofte kun i en begrænset periode, for en udvalgt rejse eller kun i nogle områder af verden. Vores rejseforsikring skal du kun tegne én gang – så er du og hele husstanden dækket. Det er ofte sådan at rejser du blot én gang om året, er prisen på vores rejseforsikring tjent hjem i forhold til at købe en særskilt forsikring hver gang du køber en rejse.
Og der er flere fordele ved vores rejseforsikring:
- Ingen selvrisiko
- Vi giver kompensation for ødelagte/mistede feriedage
- Falck Global Assistance kan kontaktes døgnet rundt
- Dækker hjemkaldelse til Danmark hvis en af dine nærmeste i Danmark bliver alvorligt syg
Vælg en rejseforsikring med tilstrækkelig dækning
Hvorfor skal du købe en rejseforsikring?
Synes du, at det er spild af penge, og har du et par gange købt en rejseforsikring, men aldrig brugt den? Sådan er det jo heldigvis for langt de fleste danskere.
Men er uheldet ude, kan det være en dyr fornøjelse at spare en smule penge på at købe en rejseforsikring, da eksempelvis indlæggelser og undersøgelser hurtigt kan komme til at koste mange penge.
Men hvad med det blå EU-sygesikringskort? Dækker det ikke det samme som en rejseforsikring?
Nej, det gør det ikke. Se herunder, hvor vi har listet nogle forhold op, som du skal bruge din rejseforsikring til og ikke dit blå EU-sygesikringskort:
- Rejseforsikringen dækker hjemtransport
- Rejseforsikringen dækker hele familien
- Rejseforsikringen dækker sygeledsagelse
- Rejseforsikringen dækker hjemkaldelse i forbindelse med en syg pårørende
- Rejseforsikringen dækker forsinket fremmøde
Hvad er det blå EU-sygesikringskort?
Lad os kigge en smule nærmere på det blå EU-sygesikringskort, da der ofte er tvivl om, hvordan og hvorledes det faktisk dækker.
Allerførst skal du være opmærksom på, at der er nogle geografiske restriktioner.
Således gælder det blå EU-sygesikringskort i disse lande og områder:
- EU-lande
- Norge
- Liechtenstein
- Schweiz
- Island
Rejser du til andre lande end disse, kan du ikke bruge det blå EU-sygesikringskort, og så bør du under alle omstændigheder tegne en rejseforsikring.
Hvordan dækker det blå sygesikringskort så?
Når det drejer sig om det blå EU-sygesikringskort, er der en bestemmelse, som det er særdeles vigtigt, at du hæfter dig ved. En udbredt misforståelse er nemlig denne, at der er en tendens til at tro, at du er dækket, som var du i Danmark.
Men med det blå kort ser det altså anderledes ud. Kortet giver dig rigtignok ret til samme behandling, som borgerne i det land, hvor du befinder dig. Men ikke alle sundhedssystemer er skabt ens, og derfor er der risiko for, at du på lige fod med alle andre selv kommer til at betale helt eller delvist for eksempelvis akut behandling på et sygehus.
Den usikre økonomiske situation havner du ikke i, hvis du inden afrejsen har købt en rejseforsikring.
Derfor skal du hele tiden overveje, hvorvidt du for eksempel har økonomisk råderum til selv at sørge for behandling – mens du på den anden side også blot kan købe en rejseforsikring, der dækker dig og hele din familie i hele verden.
Hvad er prisen på en rejseforsikring?
Vores rejseforsikring dækker alle i husstanden. Derfor afhænger prisen selvfølgelig af, hvor mange I bor sammen.
Skal du for en sikkerhedsskyld også have en afbestillingsforsikring med? Det spiller selvfølgelig også ind på din pris.
Bestil et opkald af en af vores dygtige rådgivere og få mere at vide.
Få svar på alle dine spørgsmål om rejseforsikring
Herunder kan du få svar på de spørgsmål, som vores kunder ofte stiller. Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os på telefon 96 19 45 00. Så hjælper vi dig.
Hvem skal jeg kontakte hvis jeg har brug for min rejseforsikring?
Falck Global Assistance varetager rejseforsikringen for os. De kan kontaktes døgnet rundt på 70 22 60 90.
Hvordan er mine børn dækket af rejseforsikringen?
Rejseforsikringen omfatter hele husstanden, altså alle der har folkeregisteradresse hos dig. Delebørn er omfattet uanset om de bor hos mor eller far. Udeboende børn under 21 år er omfattet af forsikringen så længe de bor alene.
Hvor dækker rejseforsikringen?
Vores rejseforsikring dækker i hele verden.
Må jeg arbejde på min ferie?
Rejseforsikringen dækker ikke arbejdsrejser, men kun studie- og ferierejser.
Dækker afbestillingsforsikringen i Danmark?
Ja, afbestillingsforsikringen dækker i hele verden og derfor også i Danmark. Det betyder at den dækker afbestilling af ferierejser i Danmark hvis forsikringsbetingelserne er opfyldt.
Jeg er syg og skal rejse. Skal jeg have en forhåndsgodkendelse?
De fleste forsikringer undtager dækning af skader der er indtruffet før forsikringen træder i kraft. Sådan er det også med rejseforsikringen der undtager dækning for sygdom som er opstået inden afrejse.
Thisted Forsikrings rejseforsikring giver dog mulighed for dækning uanset din helbredssituation. Det kræver dog at sygdommen har været stabil op til rejsen.
Vi betragter en eventuel sygdom som stabil hvis du inden for de sidste to måneder op til afrejse IKKE:
- har været indlagt på hospital.
- har gennemgået en operation.
- har været på skadestue/tilset af vagtlæge.
- har fået ny medicin, ændret eller stoppet i medicinsk behandling.
- er blevet behandlet/tilset af læge eller anden behandler.
- er blevet indkaldt eller henvist til undersøgelser/behandling eller skrevet op på venteliste.
- har undladt at opsøge læge, fravalgt behandling eller har en uhelbredelig/alvorlig sygdom.
Hvis de ovenstående punkter ikke stemmer overens med din situation, har du muligvis brug for en medicinsk forhåndsgodkendelse. Forhåndsgodkendelsen afgør om du alligevel kan dækkes under normale vilkår under din rejse. Tag testen hos vores samarbejdspartner Falck Global Assistance og se om du har brug for en forhåndsgodkendelse. Du skal tage testen tidligst to måneder før du skal rejse.
Hvordan er jeg dækket på afbestillingsforsikringen, hvis min rejseledsager må aflyse?
Hvis din rejseledsager fremgår af det samme rejsebevis som dig, så dækker din afbestillingsforsikring hvis din rejseledsager må afbestille som følge af akut sygdom, død og lignende.
Hvordan er jeg dækket hvis der sker skade på min bagage?
Hvis din bagage er forsinket, skal du huske at anmelde det til flyselskabet i lufthavnen. Samtidig skal du kontakte Falck for at anmelde forsinkelsen. Gem kvitteringer for de erstatningskøb du foretager så du kan få kompensation fra rejseforsikringen.
Er der tale om en skade på dine ting, for eksempel tyveri af tasken, så er det dækket på den almindelige FamiliePlusforsikring (indboforsikring) og skal derfor anmeldes til Thisted Forsikring. Ved tyveri skal du også huske altid at anmelde til politiet.
Mere information om din rejseforsikring
Vær opmærksom på, at du skal sammenholde nedenstående information med din police og opfatte teksten som et tillæg til FamiliePlus.
Hvem dækker rejseforsikringen?
Rejseforsikringen dækker de samme personer, som er dækket af FamiliePlus. Og den dækker ferierejser og studierejser i op til 60 dages varighed pr. rejse i hele verden og ferierejser i Danmark.
Hvornår træder rejseforsikringen i kraft?
Din rejseforsikring træder i kraft, når du forlader dit hjem for at begynde på din rejse. Rejseforsikringen ophører igen, når du kommer hjem til din bopæl.
Her et det forudsat, at begge tidspunkter er inden for den forsikringsperiode, som du kan se i din police. Husk også, at rejseforsikringen skal være købt og betalt inden afrejse.
Du skal også vide:
- at der gælder særlige regler for personer med kroniske/eksisterende lidelser
- at du skal medbringe det blå EU-sygesikringskort på din rejse
- at rejseforsikringen er subsidiær i forhold til det blå EU-sygesikringskort
Hvad gør jeg hvis jeg får brug for rejseforsikringen?
Det er vigtigt, at du er opmærksom på at følge de retningslinjer, der fremgår af betingelserne. Det kan nemlig have betydning for, hvordan du er dækket.
Hvis du skal anmelde en skade, kan du uanset dit rejsemål benytte Falck Global Assistances Alarmcentral i København.
Her er der åbent døgnet rundt hele året, og du finder deres kontaktoplysninger på bagsiden af forsikringskortet.
Hos Falck Global Assistances vil du træffe en medarbejder, som hjælper dig. Drejer din kontakt sig for eksempel om sygdom eller en ulykke, er der læger parat til at indgå i dialog med dig og den behandlende læge dér, hvor du befinder dig. Husk, at det kan være en god idé, at du har så mange oplysninger som muligt parat, når du indleder kontakten. Det hjælper sagsgangen.
Sådan anmelder du en skade efter hjemkomst
Hvis du ønsker at anmelde en skade efter hjemkomst, gør du dette ved at indsende en skadeanmeldelse til Falck Global Assistance. Du skal sende den Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV.
Onlineanmeldelse
Du kan også anmelde din skade online hos Falck, hvis du vil det. Klik på knappen herunder for at komme til Falcks online skadesanmeldelse.
Få en afbestillingsforsikring
Der kan være flere grunde til, at du pludselig må afbestille din rejse. Med vores afbestillingsforsikring er du langt bedre stillet i netop den situation.