Er det overhovedet nødvendigt at tegne en ulykkesforsikring som ung?
Som ung går du sikkert sjældent og tænker på alt det, der kan gå galt, og da slet ikke på forsikringer. Det forstår vi godt. Men kommer du til skade med f.eks. varige mén, er det alligevel rart at have styr på ulykkesforsikringen.
Hos Thisted Forsikring har vi en ungdomsulykkesforsikring til dig, der er mellem 18 og 26 år. Det er en fleksibel ulykkesforsikring, som du i høj grad selv kan sammensætte efter dine ønsker og behov.
Vi har fået ny ulykkesforsikring
Vi gør opmærksom på, at fik du din ulykkesforsikring hos os før den 3. oktober 2024, er det andre betingelser, end hvad du kan finde på siden her, der er gældende. Du finder betingelserne inde på Min side.
Du har selvfølgelig mulighed for at få vores nye ulykkesforsikring, selvom du allerede er kunde. Ring til os på 99 19 45 00. Så hjælper vi dig.
Fordele når du vælger ulykkesforsikring til unge
Der er flere ting at hente.
Samme pris, uanset arbejde
Så kan du afprøve forskellige jobtyper uden bekymring.
24/7
Du er dækket ind hele døgnet. Uanset, hvor du er.
Ekstrem/farlig sport
Kan tilvælges til dig, der dyrker en lidt ekstrem sportsgren.
Din dækning
Husk, at ulykkesforsikringen for unge er til dig, der er mellem 18 og 26 år.
Vores ulykkesforsikring til unge kan dække en lang række ting, og du har selv mulighed for at gøre til- og fravalg alt efter dine ønsker og behov.
Vores ulykkesforsikring til unge dækker blandt andet:
- Tandskader
- Fra 5 % eller 10 % varigt mén
- Hospitalskompensation, hvis du bliver indlagt på sygehuset i mere end 3 sammenhængende dage efter en ulykke
- Udgifter til behandling ved fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør eller osteopat
Information og fakta
Download vores faktaark og få overblik over de vigtigste detaljer.
Her hos Thisted Forsikring ved vi, at forsikringer kan være en kompleks størrelse. Derfor har vi valgt at samle al relevant information i det, vi kalder faktaark.
Skulle du have spørgsmål, så står vi naturligvis altid klar til at tale med dig på telefon 96 19 45 00.
Faktaark Ulykkesforsikring
Faktaark Ungdomssyge
Betingelser
Bliv klogere på detaljerne.
Forsikringens betingelser er de regler, der gælder for din forsikring og dens dækninger. Du bør læse dem, inden du vælger forsikring og eventuelle tilvalgsdækninger.
Betingelserne udgøres af vores fællesbetingelser samt betingelser for ulykkesforsikring. Du kan se de nyeste udgaver her.
Du skal være opmærksom på, at fik du ulykkesforsikring hos os før den 3. oktober 2024, finder du din ulykkesforsikring og tilhørende betingelser inde på Min side.
Alle forsikringsselskaber laver produktinformationsark efter europæiske standarder. Det gør det let for dig at sammenligne på tværs.
Vil du også være dækket i tilfælde af kritisk sygdom?
Ulykkesforsikringen dækker dig, hvis du kommer til skade ved et uheld. Men hvad hvis du bliver ramt af kritisk sygdom eller får varige mén som følge af sygdom? Her dækker ulykkesforsikringen ikke. Men det gør en ungdomssygeforsikring.
Vil du gerne høre mere om forsikringen, er du velkommen til at bestille et opkald. Så ringer vi, når det passer dig og guider dig igennem ungdomsforsikringerne.
Flere forsikringer til dig, der er ung
Vores ungdomsforsikring samler indbo- og ulykkesforsikring i én pakke. Det er billigere i det lange løb at have forsikringerne samlet ét sted, og så slipper du for at tænke på, om du er ordentlig forsikret. Det synes vi, er en smart løsning.
I ungdomsforsikringen får du:
- Indbo- og ansvarsforsikring
- Ulykkesforsikring
Derudover har du mulighed for at vælge mellem flere tilvalg, der er specielt lavet til unge, så forsikringen passer til dit behov.
Du kan blandt andet vælge:
- Lavere selvrisiko
- Rejseforsikring til unge
Det kan være du er i gang med en uddannelse, har købt en bolig og er klar til at slå dig ned med kæreste og børn, eller måske skal du ud at opleve verden. Uanset hvor du er i livet, så kan vi sammen forme dine forsikringer og tilvalg – således de passer til din livsstil.
Læs mere om ungdomsforsikringen.
Vi vil gerne hjælpe dig
Du er altid velkommen til at bestille et opkald med en af vores dygtige rådgivere. Du bliver ringet op, når det passer dig, og så finder vi sammen ud af, hvad du har brug for.
Spørgsmål og svar
Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i forbindelse med ulykkesforsikringen til unge og vores ungdomsforsikring.
Fandt du ikke svaret, du ledte efter, eller er du stadig i tvivl? Vi vil gerne hjælpe. Du er altid velkommen til at ringe til vores kundeservice på telefon 96 19 45 00.
Dækker ulykkesforsikringen til unge, hvis jeg kommer til skade på mit uddannelsessted?
Ja, forsikringen dækker dig på dit uddannelsessted.
Er du mellem 18 og 26 år, er du sikret i forbindelse med uheld, eller hvis du kommer til skade under din uddannelse. Du kan læse mere under Fakta og betingelser længere oppe på siden.
Hvad hvis jeg kommer til skade på arbejde?
Arbejdspladser har normalt en arbejdsskadeforsikring, som dækker dig, hvis du kommer til skade under arbejdet.
Er du dækket af en arbejdsskadeforsikring, gælder vores ulykkesforsikring til unge også, og du er derfor yderligere dækket ind hos os, hvis du for eksempel kommer til skade på arbejdspladsen.
Jeg dyrker meget idræt, dækker forsikringen også her?
Ulykkesforsikringen dækker rigtig mange sportsgrene. Dog skal du have en tilvalgsdækning for også at være dækket under det, vi kalder farlig og ekstrem sport.
Du kan læse mere om, hvilke sportsgrene vi anser som farlig og ekstrem under Fakta og betingelser længere oppe på siden.