Vil du arbejde sammen med os?
Thisted Forsikring er især kendt på hjemmebanen i Thy og på Mors. Vi har også mange kunder i resten af det vi kalder for Danmarks Rygrad. Og vi er i vækst. Derfor udvider vi løbende medarbejderstaben.
Her kan du læse om at være medarbejder hos os.
Thisted Forsikring som arbejdsplads
Thisted Forsikring beskæftiger omkring 120 medarbejdere, hovedparten på hovedkontoret i Thisted. Vi har også kontorer i Herning og Aalborg. Størstedelen af medarbejderne i Thisted Forsikring er forsikringsuddannede, men vi har også it-specialister, jurister, kommunikations- og marketingmedarbejdere, talknusere og taksatorer med håndværksmæssig baggrund – og så er der selvfølgelig vores uundværlige kolleger i Intern Service.
Vi kan lide mennesker
Vi er stolte af at være lokale, og vi sætter en ære i at give kunderne en god service med et smil i stemmen. Mange mennesker oplever, at forsikring er kompliceret og svært at forstå. Derfor er det vigtigt, at du som medarbejder i Thisted Forsikring kan lide mennesker og er god til at tale med kunderne, så de forstår deres forsikringer og føler sig trygge. Vores fornemste opgave er netop at skabe tryghed.
Vi investerer i din udvikling
Vi har en lang tradition for at udvikle medarbejdere, og hos os vil du opleve en høj grad af medansvar i dit daglige arbejde. Det kan være, du har drømme om at gå ledelsesvejen, udvikle dig med kurser og efteruddannelse eller måske prøve kræfter med et helt nyt arbejdsområde i selskabet. Hos os er mulighederne mange, og gode medarbejdere er vores allervigtigste ressource, som vi gerne investerer i.
Vi holder af hverdagen og hinanden
Thisted Forsikring er ejet af kunderne, og det vil du mærke som medarbejder. Vi jagter ikke udbytte til aktionærer, men derimod glade kunder og medarbejdere. Vi tager os tid og gør tingene ordentligt. Vi konkurrerer ikke, men samarbejder på tværs af afdelinger, og du vil opleve at vejen til ledelsesgangen er kort. Vi kerer os om hinanden, og hverdagen her er rar. Det er i vores optik den bedste work-life-balance, man kan få.
Sund kantineordning
Anita og Pia er vores to kokke og de sørger hver dag for at vi får en sund og varieret morgenmad og frokost. Anita og Pia er begge tilknyttet vores hovedkontor i Thisted. Medarbejdere i Herning og Aalborg spiser også af kantinens lækre mad når de besøger os på hovedkontoret.
Vi tror på at vi med ordentlig brændsel arbejder bedre og mere effektivt.

Dig som bliver medarbejder hos os
Løsningsorienteret og god til mennesker
Du ser vejen til kundernes behov og du tør give noget af dig selv
Tager ansvar og byder ind med dine kompetencer
Du er tæt på beslutningerne og klar til selv at løfte opgaverne
Teamånd og samarbejde om at nå i mål
Du spiller med på holdet og skaber god stemning omkring dig
Ledige stillinger
Vi leder altid efter de bedste medarbejdere. Uanset om du allerede er i job, er imellem jobs eller i begyndelsen af din karriere, kan det være dig vi har brug for.
Selv hvis vi ikke har ledige stillinger lige nu, er du velkommen til at søge uopfordret.
Læs mere længere nede på denne side.
Hvad vi tilbyder
Vi vil gerne have glæde af dine kompetencer og personlighed. Men du får også noget tilbage.
- En livlig hverdag med gode kolleger og masser af holdånd
- Ansvar og faglig udvikling
- Kort kommandovej og nærhed til beslutninger
- Uformel kultur hvor vi tager vare på hinanden
- Høj trivsel og fokus på det gode samarbejde
Du kommer godt i gang
Som nyansat hos os vil du blive en del af vores onboarding program. De første tre uger vil vi planlægge et program for dig hvor du vil få den nødvendige faglig viden, branchekendskab og indsigt i vores organisationskultur.
Vi tilpasser programmet efter den stilling du skal varetages. Elementer der kan indgå i dit onboarding program kan være:
- Introduktioner af de forskellige afdelinger
- Medlyt i skade og kundeservice
- Undervisning i it-programmer
- Samkørsel med en assurandør eller taksator
Udover onboarding programmet så vil vi også tilknytte en mentor til dig, som vil hjælpe dig fagligt og socialt med at komme godt i gang.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du læse mere. Du er også altid velkommen til at kontakte os i HR & Kommunikation hvis du har flere spørgsmål om job og karriere ved Thisted Forsikring.
Klassisk og moderne
Thisted Forsikring er den næstældste virksomhed i Thy. Vi har solide rødder helt tilbage fra stiftelsen i 1853. Men vi er også en velkonsolideret og moderne virksomhed i god vækst.

Bliv finanselev
I Thisted Forsikring får du en solid uddannelse og masser af ansvar hvis du har mod på at tage ansvar for din egen udvikling – et godt fundament for din fremtid. Vi stiller alle muligheder til rådighed, men det er op til dig at bruge dem.

Send os en uopfordret ansøgning
Du er velkommen til at sende os en ansøgning. Det gør du via vores online-rekrutteringssystem. Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger direkte på e-mail.
