Thisted den 9. april 2024
Torsdag den 4. april afholdt Thisted Forsikring f.m.b.a. ordinær generalforsamling, hvor direktionen ved Henrik Lavesen og Brian Nielsen præsenterede et solidt og tilfredsstillende resultat for regnskabsåret 2023. Bestyrelsen og den delegerede forsamling, som repræsenterer kundernes interesser i selskabet, godkendte regnskabet.
Generalforsamlingen betød samtidig et farvel til mangeårigt bestyrelsesmedlem og formand gennem de seneste fem år, Ivan Christiansen, som udtræder af bestyrelsen grundet aldersbestemmelserne i selskabets vedtægter. Ivan Christiansen har tidligere været administrerende direktør i Sparekassen Thy gennem mere end 20 år.
Ny formand for bestyrelsen i Thisted Forsikring er Rasmus Brix Kronborg, mens Henrik Dam Jespersen overtager næstformandsposten fra den nye formand. Der var genvalg til Peter Homann og Henrik Dam Jespersen, mens Carsten Beith indtræder på den plads, som stod åben med afgangen af Ivan Christiansen.
”Ivan Christiansen har løftet hvervet som bestyrelsesformand ihærdigt og med utrolig sikker hånd. Han har således stor andel i, at Thisted Forsikring står bundsolidt rustet til fremtiden. Den nye bestyrelse føler sig klar til at varetage en fortsat positiv udvikling af selskabet,” siger Rasmus Brix Kronborg.
Bestyrelsen
Rasmus B. Kronborg (bestyrelsesformand)
Henrik Dam Jespersen (næstformand)
Annie Galsgaard
Poul Erik Handberg
Peter Homann
Carsten Beith
Michael Jensen (medarbejdervalgt)
Bente Petersen (medarbejdervalgt)
Ninna Jeppesen (medarbejdervalgt)
Kontakt
Rasmus Broholm Madsen, marketing- & kommunikationschef, 22 22 22 65
Ivan Christiansen, afgående bestyrelsesformand, 40 28 23 41
Rasmus B. Kronborg, bestyrelsesformand, 46 14 67 02