Hvad dækker forsikringen, hvis du får en vandskade?
Vejret udvikler sig. Og netop derfor udvikler forsikringerne sig også. I dag er det nemlig sådan, at din villaforsikring dækker vandskader opstået under skybrud. Vi har nu gjort det muligt at blive dækket mod langt flere typer af vandskader. Men lad os kort se nærmere på din forsikring med hensyn til skybrud.
Din villaforsikring dækker ved skybrud
Når det har regnet så kraftigt, at der er tale om et skybrud, dækker villaforsikringen, hvis der opstår vandskade på dit hus. Dit indbo er derimod forsikret af indboforsikringen.
- Vi taler om skybrud, når der falder 15 mm regn på 30 minutter – eller meget kraftig regn i en længere periode
- Find ud af, om der har været skybrud hos dig. Det kan du læse mere om her
- Læs altid betingelserne for din forsikring. De er til en stor hjælp, hvis du har brug for at vide mere.
Når skybruddet rammer
Rammer den kraftige regn først, går det meget stærkt. Og du kan sjældent nå at rydde kælderen og redde dine værdigenstande. Men hvad skal du gøre, hvis skybruddet rammer dig, og du har vandet stående i kælderen? Du skal nemlig huske på, at du har pligt til at begrænse skaden.
Vil du have ekstra tryghed, når det regner?
Med vores tillægsdækning 'Udvidet vandskadedækning' får du ekstra tryghed når det regner. Det kunne være i tilfælde af:
- Udsivning fra faste installationer såsom radiatorer.
- Nedbør der trænger ind i bygningen.
- Opstigning af kloak eller grundvand.
Har du en husforsikring hos os, men er du i tvivl om, om du allerede har valgt tillægsdækningen til? Så kan du tjekke din police via linket herunder.
Med udvidet vandskade er du endnu bedre sikret
Vejret kan godt være vildt, uden at der nødvendigvis er tale om skybrud. Derfor kan du nu få en udvidet vandskadedækning, som sikrer dig mod langt flere typer af vandskader.
Udvidet vandskade til dit hus
Udvidet vandskade er en tillægsdækning til vores husforsikring, som blandt andet dækker skader efter vand, der trænger ind i huset. Det kan være nedbør eller fygesne, opstigning af kloak- eller grundvand samt udsivning fra radiatorer.
Uanset om der er tale om skybrud eller ej.
Vi dækker også dit tab af vand, olie, eller kølervæske i forbindelse med rørskade, som er dækket af forsikringen.
Du skal være opmærksom på, at vandskaden oftest er dækket, mens årsagen til skaden ikke vil være dækket.
Herunder kan du læse, hvordan det hænger sammen.
Sådan dækker udvidet vandskade
Din radiator i stuen er blevet utæt ved udluftningsventilen. Derfor er der kommet en vandskade på dit trægulv.
Forsikringen dækker: Skaden på gulvet.
Forsikringen dækker ikke: Reparation af radiatoren.
På godt på dit hjem
At have tag over hovedet er et helt grundlæggende behov. Derfor hjælper vi dig med at sikre din base. Vi ved godt, at forsikringsbehovet er forskelligt fra hus til hus. Derfor lægger vi meget arbejde i at rådgive dig om, hvordan du skal sætte din villaforsikring sammen, så den passer til dig, din bolig og dine behov.
Få udvidet vandskadedækning på dit indbo
Nu tilbyder vi dig udvidet vandskadedækning på dit indbo. Her er tale om en tillægsdækning til din indboforsikring.
Sådan dækker udvidet vandskade dit indbo
Udvidet vandskade til indbo er en udvidelse af din eksisterende vandskadedækning, der allerede er på din indboforsikring. Du er på den måde sikret en meget bedre dækning mod langt flere typer af vandskader, når du på den måde opgraderer din indboforsikring.
Herunder kan du se eksempler på, hvilke typer af vandskader du nu også kan sikre dig mod, og her kan du læse meget mere om vores indboforsikring.
Når regnen skader dit indbo
Det har regnet kraftigt om natten. Da du står op, kan du se, at vandet er løbet ned ad væggen, hvor du har et maleri til 10.000 kroner hængende. Maleriet er desværre vandskadet og ødelagt på grund af den regn, som er trængt ind. Du finder ud af, at årsagen er en revne i en tagplade på taget.
Du får: 10.000 kroner i erstatning da maleriet er ødelagt og ikke kan repareres.
Og når sneen smelter
Der kommer fygesne ind på dit loft, men du opdager det ikke. Da sneen smelter, drypper der vand ned på din nye lædersofa, som koster 15.000 kroner. Hynderne skal have nyt betræk, da vandet har skjoldet dem.
Du får: 15.000 kroner i erstatning for sofaen. Da eventuel reparation vil koste mere end en ny sofa.
Og når du ikke kan komme vejret i forkøbet
Da er det en god idé, at du sørger for, at din indboforsikring er up to date. For selvom hverken du eller jeg bestemmer over vejret, kan vi gøre vores til, at du ikke skal lide unødig økonomisk nød, når vandet kommer.