Før stormen
Når der er stormvarsling, er der flere ting, du kan gøre for at undgå skader.
Luk alle døre, vinduer og porte. Det gælder også dit drivhus.
Flyt løse genstande ind i et skur eller en garage, så de ikke flyver væk.
Læg din flagstang ned.
Parker din bil så den ikke bliver ramt af træer eller teglsten.
Tjek dit tag for løse teglsten så godt som muligt.
Bind din trampolin fast eller tag dugen af.
Efter stormen
Det er aldrig en god idé at gå i gang med at undersøge dit hus, mens stormen raser. Derimod kan du undersøge om der er sket skade på dit hus, når stormen er drevet over. Hvis du er så uheldig at der er sket en skade, kan du gøre flere ting for at skaden ikke bliver større.
Dæk vinduer og ruder så regn og vind bliver holdt ude.
Luk huller i taget eller dæk dem til med presenning.
Flyt ting under huller i taget, så de ikke tager skade af eventuel regn.
Afdæk de ting, du ikke kan flytte, så de stadig er beskyttet mod regn.
Håndtering af stormskader
Kan du ikke selv klare sikring og afdækning af skader, så få hjælp til det. Som kunde hos Thisted Forsikring, betaler vi de rimelige og nødvendige udgifter, der kan forebygge flere skader. Husk at gemme kvitteringerne på de nødreparationer, du får lavet.
Kontakt os for at anmelde skaden. Det kan du se, hvordan du gør, herunder. Det er en god idé, at du venter med at smide ødelagte ting ud, til du har snakket med os, eller til din sag er afsluttet.
Har stormen lavet skade på dit hjem?
Så kontakt vores skadesafdeling på 96 19 45 00, som hjælper dig hurtigst muligt. Du kan også anmelde skader på vores hjemmeside.
Har du akut brug for hjælp udenfor vores åbningstider, så kontakt vores vagtcentral på 70 24 45 22.