Hør Mads fortælle om brandsikkerhed
Det er vigtigt, at vi passer på hinanden og vores omgivelser, når der er tørke. Hør Mads fortælle om hvordan vi gør netop det i videoen herunder.
Tørkeskader
Med varmere vejr øges sandsynligheden for tørke, og dermed også risikoen for at få en tørkeskade.
I tilfælde af en tørkeskade, er det Naturskaderådet, der dækker skaden. Men det er stadig os, som dit forsikringsselskab, der skal behandle og taksere skaden.
Derfor er vi også pålagt ansvaret for at undersøge om anmeldte skader er nye og forårsaget af en aktuel tørkesituation, eller om skaderne er af ældre dato og dermed ikke vurderes at være sket i forbindelse med den aktuelle tørkesituation.
Anmeld skaden
Er uheldet ude, og du får en tørkeskade, skal du anmelde skaden direkte hos Naturskaderådet. Det kan du gøre via linket herunder.
Hold dig opdateret om brandfaren
Beredskabsstyrelsen har oprettet brandfareindekset, som fortæller hvor stor brandfare der er i hele Danmark. Det er en god idé at tjekke brandfareindekset, når tørken rammer Danmark, hvis du overvejer at tænde bål eller grille.
Anmeldelse af naturskader
Har du fået en naturskade? Så kan du læse mere om at anmelde en naturskade hos Naturskaderådet. Her kan du blandt andet læse om betingelserne for at få erstatning for en naturskade, og hvordan sagsforløbet er efter anmeldelsen.