fbpx
piller til pillefyr med flammer i baggrunden

Sådan sikrer du dit fyr

Når du vedligeholder dit stoker- eller pillefyr korrekt, sparer du penge på brændsel, minimerer risikoen for brand og giver dit fyr en længere levetid. Herunder får du en række gode råd, der hjælper dig til et sundere fyr.

Sørg for regelmæssig service

Det er vigtigt at du altid følger serviceplanen for dit stokerfyr eller pillefyr. Oftest finder du serviceplanen i brugermanualen for dit anlæg. Hvis du ikke selv kan lave de nødvendige serviceeftersyn, er det vigtigt at du får en fagperson til at gennemgå fyret for at undgå brand og sodskader på dit fyr.

Syv ting du skal gøre inden fyringssæson

  • Gennemgå dit slukningsudstyr. Hvis ikke du har slukningsudstyr i nærheden, anbefaler vi at du erhverver dig dette 
  • Tjek at alle pakninger, tætningslister og glassnore er tætte
  • Rengør anlægget grundigt
  • Smør lejer og led
  • Kontroller de ildfaste sten i brændkammeret
  • Rens iltsonden
  • Kontroller dit fyrrum

Er du i tvivl om din dækning iht. dit stoker eller pillefyr, så kontakt endelig Kundeservice

Værd at vide

Det får du ud af et serviceeftersyn

Når dit fyr kører som det skal, får du en god og effektiv forbrænding. Det er godt for miljøet - og for driftsøkonomien, altså din pengepung. Det sikrer mindre slid, længere levetid, færre fejl og stop på anlægget. Og så mindsker det risikoen for brand og sodskader.

Flammer i pillefyr
Bliv ringet op
Skriv til os