Gør sommerhuset vinterklar
Nogle bruger deres sommerhuse i vinterhalvåret, andre gør ikke. Hører du til blandt de sidste, skal du sørge for at få lukket huset ordentligt ned.
Gode råd inden du forlader huset
Det er altid en god idé at lave en gennemgang af sommerhuset inden det skal lukkes ned for vinteren. Vi har samlet nogle r åd til hvordan du kan lukke dit sommerhus ordentligt ned.
Hvis du følger rådene, nedsætter du risikoen for skader og indbrud.
- Gennemgå husets tag, facader, vinduer og døre
- Rens tagrender og nedløbsrør
- Tjek døre og vinduer. Derved sikrer du at tyven ikke kan komme ind
- Fjern haveredskaber så de ikke kan bruges som værktøj til at begå indbrud i huset
- Sørg altid for at havemøbler, grill og diverse andre ting er låst inde
- Flyt eller fjern værdifulde møbler og genstande og ting med affektionsværdi fra huset
Luk og sluk for vandet
Når du lukker sommerhuset ned for vinteren, bør du altid lukke for vandet. Det gælder både for nye og gamle sommerhuse da der altid er en risiko for frostsprængninger om vinteren. Luk for vandet og tøm rørene for vand inden du forlader huset sidste gang.
Sådan kan du forebygge vandskader
Sommerhuset er dit fristed. Sørg derfor altid at lukke og slukke så der ikke sker vandskader. Her er nogle få ting du selv kan gøre for at undgå vandskader i vinterhalvåret.
Det bør du gøre under vinterklargøringen
Det er en god idé at sørge for at sommerhusets toiletter bliver tømt for vand så der ikke kan ske frostsprængninger. Hvis du har opvaskemaskine og vaskemaskine i dit sommerhus, bør du tømme disse for vand. Sidst, men ikke mindst er der blandingsbatterierne. Du bør under vinterklargøringen afmontere blandingsbatterier som rummer vand.
Værn om dit fristed
Med vores fritidshusforsikring er dit fristed i gode hænder. Hvis uheldet er ude, hjælper vi dig på bedste vis.
Bruger du sommerhuset i vinterhalvåret?
Hvis du bruger dit sommerhus i vinterhalvåret, skal du sikre dig at huset holdes frostfrit. Brug disse enkle huskeregler.
- Sørg for at have opvarmet sommerhuset tilstrækkeligt
- Lad døre inde i huset stå åbne så varmen kan cirkulere rundt
- Hold døre til køleskabe, køkkenskabe og døre til tekniske installationer åbne i perioder hvor sommerhuset ikke er beboet
- Vi anbefaler at du lukker for stophanen
Når foråret kommer...
Når den nye sommerhussæson begynder, er det altid en god idé at gennemgå sommerhuset grundigt. Det kan være at huset trænger til en rengøring både ude og inde. Udenfor kan der være nedfaldne blade. Indenfor vil der trænge til en ordentlig udluftning - op med vinduer og døre og luk forårsduftene ind!